Martin Glaz Serup - Marken














Dette er et naturdigt der også handler om andet end naturen, der findes altså andet, tre kolde drivhuse, deres fugtige industri, gule i tågen på marken. Kan man have det sådan, som marken, hvordan kan man identificere sig med den, med sådan et sted, med en pløjet mark, et underligt åbent rum, en krop uden organer.
[citat fra det første tekstykke i Marken]

Martin Glaz Serup (f. 1978 ) er digter og børnebogsforfatter. Han debuterede i 2002 med digtsamlingen Shylas ansigt og har siden udgivet 13 værker; optegnelser, børnebøger og digte - herunder Trafikken er uvirkelig (2007). Martin Glaz Serup modtog Michael Strunge-prisen i 2006. Han har blogget siden 2005 på www.kornkammer.blogspot.com.

Martin Glaz Serup: MARKEN
After Hand [2010]
omslag: Lise Harlev
layout: Mathias Kokholm
tryk: Special-Trykkeriet Viborg
isbn: 978-87-87489-79-9
1. udgave, 1. oplag
104 sider, 160 kr.

Marken udkommer d. 24. november 2010.

***

Frem til d. 19. december er dele af Marken - der er blevet til The Field på engelsk - udstillet som installation på Los Angeles Contemporary Exhibitions.

D. 24. november er der bog-reception på Møstings Hus på Frederiksberg. Udover Martin Glaz Serup, vil Lars Bukdahl, Rasmus Nikolajsen og Martin Larsen læse op. Det sker den 24. november, klokken 20:00. Andebakkestien 5 på Frederiksberg. Fri entré. Bogen kan købes til særlig pris på dagen.

I begyndelsen af 2011 udkommer The Field i Christopher Sand-Iversens engelske oversættelse på amerikanske Les Figues Press.

Martin Glaz Serup lancerer i december et SMSdigt med titlen Mandag, hvor der bliver transmitteret hver mandag, direkte fra forfatterens mobiltelefon.

Interview med Martin Glaz Serup på 3:AM Magazine.