Rasmus Graff : FOLKETS PROSA [EAH#28]






















FOLKETS PROSA er en organiseret ophobning af helsætninger afskrevet fra den lille røde dansk-dansk-ordbog. En masse af velkendt sprog, der ikke bindes sammen af meget andet end alfabetets lovmæssighed samt den typografiske udformning. Et mangfoldigt, musikalsk, billedrigt og kaotisk prosastykke, organisk i sin form, syntetisk i sit indhold. En omgang med det danske sprog og folk et sted mellem det repræsentationelle og det ornamentale, som på én og samme gang giver mindelser til konceptuel kunst, partiturer, konkret poesi, arkivarbejde og montage.

FOLKETS PROSA er en del af et tværmedialt, næsten folkeligt projekt. Tekstmassen, som Folkets prosa udgøres af, blev også anvendt i lydværket Sprogbrugseksempler i oplæsning ved 29 individer (radiowy.se) samt i installationen Re Act Or på Roskilde Festival 2010. Rasmus Graff (f. 1983) debuterede med langdigtet patchwork i 2008 udgivet af forlaget og gruppen 28/6 som han selv var del af. For tiden jages han af dagpengesystemet i en kriseramt nation.

---

EAH#28 · FOLKETS PROSA
Rasmus Graff
After Hand [2010]

redaktion: Henrik Have & Mathias Kokholm
form: Rasmus Graff & Mathias Kokholm
tryk: Scandinavien Book, Århus
isbn: 978-87-87489-66-9

1. udg 1. oplag
126, sider 60 kr. (løssalg)

Edition After Hand Pamphlet er et periodika og udkommer ca. 4 gange om året. Abonnement 200 kr. [inkl. forsendelse].

---

Serien EDITION AFTER HAND er siden 1974 udkommet med ujævne mellemrum. De første 19 udgivelser bestod af mapper med indlagt materiale, hovedsageligt trykte sager. De efterfølgende 6 udgivelser kom i et mindre monstrøst udstyr i form af pamfletter.

Edition After Hand serien har været indstillet siden 1985. Serien blev genoptaget i 2010 og vil fortsat udkomme med ujævne mellemrum og anvende en kombination af mapper og pamfletter.