Mads Mygind : Før vi har set os omkring














Før vi har set os omkring
er digteren Mads Myginds debut i bogform. Han udgav sidste år en pamflet i Edition After Hand serien med titlen Tilbage er et sart pulver af oprør, som blev lanceret på Roskilde Festivalen.

Før vi har set os omkring
falder i tre dele, tre tempier; [1] en række rastløse, afprøvende og kritiske digte, [2] tre frenetiske, aggressive og hastige langdigte, [3] en række mere søgende og overvejende digte.

Mads Mygind skriver hverken op eller ned, men ligeud i én strøm, hele tiden i bevægelse, fra forskellige positioner og udsagn. Det meste kan prøves af her, transformeres og opløses i sig selv – et ”nomadisk centrum”. Ind imellem er der ophold ved poetiske billeder, en tøvende eftertænksomhed, og så af sted igen. Et aspekt som tilsvarende gør sig gældende i den lydlige side af sagen. Der er tempo, til tider pågående og hektisk, ophold i gentagelser og punkterende linjebrud, men afgjort en særlig lydlig bevidsthed, en rytme og en klang, som inkorporerer et lydbillede fra den konkrete samtidige omverden. Digtsamlingen som hele kredser om tre spor (og det imellem); et politisk (kritisk), et poetisk (sprogreflekterende), et privat (personligt).

Før vi har set os omkring
Mads Mygind
After Hand
[2011]
form : Mathias Kokholm & William Zeuthen
tryk : CS Grafisk, Hadsten
isbn : 978 87 87489 83 6
1. udg. 1. oplag

48 sider, 120 kr.

af samme forfatter på after hand: Tilbage er et sart pulver af oprør [eah#30] (2010)


BOGRECEPTION
D.4. februar kl. 17:00 afholdes bog-reception, med flere oplæsninger hos udstillingstedet rum46 (Studsgade 46, Århus).
- mere info følger.

Før vi har set os omkring udkommer d. 4. februar.