ART+TEXT - EFTER HÅNDEN NEDEN VANDET : retrospektiv udstilling med Henrik Haves bogobjekter og bogmesse for kunstpublikationer



















Art+Text på Overgaden
Art + Text er et passioneret projekt om kunstbøger, artists’ books, sjældne, gamle artefakter og helt nye udgivelser, der består af tre spor: kuraterede udstillinger, den årlige messe for kunstpublikationer samt et liveprogram med oplæsninger, talks, debatter og bekendelser.












Retrospektiv udstilling med Henrik Have
I en produktiv og eksperimenterende periode fra slutningen af 1960erne og frem til midten af 1970erne skabte Henrik Have en række fascinerende, men også enigmatiske bogobjekter under inspiration fra fluxus, konkret poesi og den konceptuelle kunst. Værkerne består af såvel sproglige som visuelle tegn og opererer med en udvidet forestilling om, hvad en “bog” kan være. Kurateret af Thomas Hvid Kromann.

Bogmesse for kunstpublikationer
I forbindelse med Art + Text afholder Overgaden i den kommende weekend bogmesse for kunstpublikationer. After Hand deltager med stand. I anledningen af Henrik Haves retrospektive udstilling med bogobjekter, har forlaget fundet enkelte bogobjekter frem som særskilt kan købes på Overgaden.
Lør. og søn. 14. og 15. maj. kl. 13-17
Fernisering: fredag d. 13. kl. 17-20