Edition After Henrik Have – eller; Hånden husker alt (MULDORD for Henrik)



Min gamle ven, svoger og kollega 

Henrik Have

* 14. marts 1946
† 12. september 2014

Har fået fred

Henrik kunne i år fejre 40 års jubilæum som forlægger med Edition After Hand. Men det blev der ikke noget af, altså fejring. Nu er Henrik her ikke længere og After Hand en lukket bog. Men det stædige, uafhængige og radikale håndgemæng After Hand var, lever forhåbentlig videre. Hvis arkivet kunne aktiveres, og det så var Henriks bagkatalog, de håb og drømme, så ville fremtiden se anderledes ud.


Alt jeg ved om bøger, har jeg fra Henrik Have. 

Hånden husker alt

Mathias Kokholm


***


Nedenfor følger lidt af hvert til mindet om Henrik Have – Edition After Hand (1974–2014)
– MULDORD er en side fra et upubliceret manuskript af Henrik Have
– et annonceblad fra de tidlige år med After Hand (med denne liste og listen ude til højre på hjemmesiden, skulle en tilnærmelsesvis liste over forlagets bagkatalog være mulig, en komplet følger i nærmere fremtid)
– billeder fra udstillingen Reading Machines (Kunsthal Aarhus, 2013), hvor vi præsenterede nogle af Henriks tidlige bogobjekter og et After Hand arkiv, samt billeder fra lukning af udstillingen hvor Henrik lavede kombineret foredrag og performance om farverne rød, hvid og sort, Baader-Meinhoff, racehygiejne, mm. under titlen Wo befindet sich das Hirn von Ulrike Meinhof?” (Am Thorvaldsens Museum) Dr. Mengele and the Medicin Show - Part II
– Lawrence Weiners tekst ”Edition After Henrik Have” (North#16, 1987)



***


***

(tekst fra udstillingen Reading Machines, MK)

Henrik Have har siden slutningen af 60’erne arbejdet konsekvent med bogen som objekt, installation, matrice og maskine. I 1973 etablerer han forlaget Edition After Hand, som en kunstnerdrevet situation, der arbejder med bøger og objekter. Forinden havde Have brugt betegnelsen After hand som titel og begreb i en række bogobjekter, der bedst kan beskrives som situationistiske bogmiljøer og aktionsromaner; objekter og installationer udfoldet fra poser, kufferter og æsker, der danner kartografier og partiturer med lingvistiske strukturer og koncepter oftest omhandlende billedpolitik, antipsykiatri, system- og kapitalismekritik.

I udstillingen hos Kunsthal Aarhus og hos OEI Colour Project (Stockholm) vistes tre bogobjekter:

Happy Days are Here Again (1969)
Auditorium H.G.5 (1970)
Joseph (1972)














***


EDITION AFTER HENRIK HAVE


ET BEGREB (IDE) OM STRAEBEN (ARBEJDE) UDEN
FORPLIGTELSE ER IKKE EN RIMELIG ANTAGELSE


THE QUESTION IS WHAT CONSTITUTES COMMITMENT & COMMITMENT TO WHAT?
TO ART? THEN WHY PUBLISH FOLIO AFTER FOLIO OF POETRY?
TOP THE UTILISATION OF PRINTING AS A PRODUCER OF MASS PRODUCED OBJECTS?
THEN WHY PUBLISH EDITIONS OF NUMBERED BOXES, ETC.?

–––

PERHAPS HENRIK HAVE IS NOT AN ARTIST WHO USES BOOKS TO PRESENT.
PERHAPS HENRIK HAVE IS A BOOK ARTIST.
PERHAPS HENRIK HAVE PRODUCES BOOKS TO PRODUCE BOOKS.
PERHAPS HENRIK HAVE HAS TRULY PRODUCED THE IDEA OF A BOOK.

  
TEH COMMITMENT IS TO A BOOK WHICH AS WELL AS ACCEPTING BINDING &
PRINTING QUALITY ACCEPTS THE CONTENT OF THE BOOK AS A COMPONENT OF
THE BOOK

 –––

WHY WOULD HENRIK HAVE NO LONGER PRODUCE EDITION AFTER HAND?


DET SYNES EN RIMELIG ANTAGELSE AT LANGE
FORHANDLINGER MED MODVILLIGE STRUKTURER IKKE
UDGØR DEN RETTE ROLLE FOR ELLER ANVENDELSE AF HVERKEN KUNST
ELLER KUNSTNER


SOMETIMES A GOOD BOOK IS JUST A GOOD BOOK
Lawrence Weiner, New York City 1984



Tóroddur Poulsen : LEYVIÐ HALDI EG / LØVET TROR JEG

















Digtsamlingen LEYVIÐ HALDI EG / LØVET TROR JEG er den færøske digter Tóroddur Poulens femte udgivelse på Edition After Hand. Digtsamlingen er en tosproget (færøsk/dansk) udgivelse, gendigtet af Poulsen selv.

Tóroddur Poulsen betragtes som en af de væsentligste færøske digtere. Siden debuten Botnfall i 1984 har han udgivet mere end 25 bøger, været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris flere gange, udgivet plader og haft en mængde udstillinger.


På After Hand har han tidligere udgivet digtsamlingerne Vatnið ljoðar sum um onkur hevur drukkið av tí/Vandet lyder som om nogen har drukket af det (2000),Blodprøver (2002), Steinsetingar/Stensætninger (2008) og EYGNAHOLUR / ØJENHULER (2010).

LEYVIÐ HALDI EG / LØVET TROR JEG 
Tóroddur Poulsen
After Hand
2014

tilrettelæggelse: Mathias Kokholm
tryk: Specialtrykkeriet Viborg 
isbn: 978-87-90826-46-8
1. udgave, 1. oplag

88 sider, 160 kr.

af samme forfatter 

Naja Vucina Pedersen : BLÓT


















BLÓT er en perverteret fabulerende version af Christian Winthers Hjortens Flugt. Vi befinder os i Middelalderen i dardanernes land Illyrien. Ulven – bæstet, dyret – er taget til fange og anklages for sin bestialske natur. Forskellige arketyper træder ind og ud af massen og stiller sig an, enten som forsvarere eller som anklagere. Trubaduren, poeten, ser i dyret den vildskab han gav afkald på da han gav sig hen til ordenes orden. Den svulstige Venus Vulgivaga kaster sig grådigt over dyret for at tilfredsstille sit begær. Bruden ser i dyret den endelige frelse. Men Illyren, den store forfører, mesteren over dem alle, har andre planer.

Romanen BLÓT er forfatteren Naja Vucinas (f. 1974) anden bog siden debuten KRIGENS (2010) på Edition After Hand.

BLÓT
Naja Vucina Pedersen
After Hand
2014

illustration: Félicien Rops
tilrettelæggelse: Mathias Kokholm
tryk: Specialtrykkeriet Viborg 
isbn: 978-87-90826-45-1
1. udgave, 1. oplag

88sider, 160kr.

af samme forfatter


HÅNDTRYK


Pressemeddelelse / Oktober 2013

Efter fire års virke stopper Mathias Kokholm som redaktør hos Edition After Hand. Det omvendte forlag fortsætter som altid med Henrik Have bag det forlag han konsekvent omtaler som en situation og som han stiftede for 40 år siden. 

Mathias Kokholm starter eget forlag med navnet Antipyrine, som allerede i oktober udgiver de første bøger og senere på året tidsskriftet Monsieur Antipyrine.

"After Hand har altid været 1:1 forbundet med Henrik Haves praksis og holdning til kunst. Det er en konsekvent, stædig og idiosynkratisk måde at drive forlag på. En tydelig og kompromisløs holdning til det at udgive bøger, som jeg håber at kunne fastholde og forlænge i eget forlag. Det er helt naturligt, efter fire år med vide og generøse rammer i situationen After Hand, at rykke videre med de erfaringer i eget regi og med en måske omvendt logik en styrke for både After Hand og Antipyrine at være to."
 – udtaler Mathias Kokholm

Hermed har den danske bogbranche ikke bare ét, men to udisciplinerede møgforlag, der har som dedikeret mål at holde et åndehul for eksperimenter med tekst, billede og objekt åbent.


Med venlig hilsen

Henrik Have og Mathias Kokholm

Edition After Hand

EFTERORD: Vi folder vores bibliotek sammen – finnisage på udstillingen LÆSEMASKINER






















EFTERORD: Vi folder vores bibliotek sammen
– foredrag, frokost, performance, kino og koncert

finnisage på udstillingen LÆSEMASKINER – udfoldning af bøger og arkiver

Lørdag d. 7. September foldes udstillingen LÆSEMASKINER sammen. Ved denne lejlighed vil udstillingens deltagende kunstnere og kuratorer supplere og omkoble  de udstillede værker ved et arrangement indeholdende; foredrag, frokost, performance, kino og koncert.

Program 12:00-17:00LÆSEMASKINER foredrag ved Cecilia Grönberg og Jonas (J) Magnusson
frokost
PERFORMANCE ved Henrik Have
NONSTOP KARTOTEKS-KINO ved Jan Bäcklund
kaffe
AARHUS RAPPORT koncert ved Rasmus Graff og Claus Haxholm

Arrangementet indeholder fuld forplejning, der serveres en solid anretning og drikkelse, hvorfor vi beder om tilmelding senest d. 5. september på afterhand@gmail.com.

 Pris 50,-
* inklusiv en faksimile version af bogen ÅRHUS RAPPORT



kenneth jensen : du skulle ville elske at

















Kenneth Jensens tredje bog du skulle ville elske at ligger tørt i forlængelse af de to tidligere bøger Kanin kanin og Y. Men fra de mere sammensatte emner, personer og miljøer, koncentrerer Jensen sig om den direkte og mere bekendende tone i en lille samling kærlighedsdigte. 

jeg skriver idiotisk om dig
som en idiot der udstøder lyde 
fra et knald der har en hale
jeg hører noget værre pop
men rollerne er byttet
vi er bare to ræve der rykker
i hver sin ende


 du skulle ville elske at udkommer d. 28. juni 2013.


du skulle ville elske at
Kenneth Jensen
Edition After Hand 
2013

form Mathias Kokholm 
tryk Specialtrykkeriet Viborg 
isbn 978-87-90826-33-8
1. udgave – 1. oplag
32 sider 80 kr.

LÆSEMASKINER: udfoldning af bøger og arkiver READING MACHINES: unfolding books and archives


LÆSEMASKINER: udfoldning af bøger og arkiver
READING MACHINES: unfolding books and archives
Kunsthal Aarhus 22. juni – 8. september 2013
– fernisering 21. juni kl. 18:00

Over sommeren 2013 arbejder det uafhængige forlag Edition After Hand med boghandel og udstilling under titlen Læsemaskiner – udfoldning af bøger og arkiver i Kunsthal Aarhus. Forlaget indleder hermed et flerårigt samarbejde med kunsthallen om publikationer, forskning, udstillinger og boghandel. Grundlaget for Læsemaskiner er en serie omkoblinger af udstillingens og bogens rum, samt en gradvis udfoldning af mulige passager mellem samtidskunsten og samtidspoesien, der bl.a. kan reflektere og diskutere lingvistiske og teknologiske operationer og deres æstetiske effekter.

Læsemaskiner præsenterer værker af Henrik Have og Jan Bäcklund, publikationer fra det svenske tidsskrift/forlag OEI, og udfolder et bogværk af Cecilia Grönberg og Jonas (J) Magnusson. Udstillingen rummer endvidere et arkiv og læserum, boghandel, performance, debat og publikationer.

Læsemaskiner er kurateret af Edition After Hand-redaktør Mathias Kokholm i samarbejde med billedkunstner Lasse Krog Møller og digter Rasmus Graff.

Fernisering 21. juni fra kl. 18:00. Åbningstale ved redaktør Mathias Kokholm.Boglancering og oplæsning ved Rasmus Graff af digteren Glenn Christians nye bog Hydra!


I forbindelse med udstillingen udgives yderligere tre bøger, der forbinder sig direkte til udstillingen; kunstneren Jan Bäcklund udsender en læseprøve af en kommende serie med titlen Arkivets Samlede Skrifter. Endelig lanceres udgivelsesserien After Hand Archive med titlerne The quick brown fox jumps over the lazy dog af Henrik Have og Situationistisk Revolution 1–3 redigeret af Situationistisk Internationales danske fraktion (J.V. Martin), der tilsvarende indgår i udstillingen.


***

READING MACHINES: unfolding books and archives
During summer 2013 the independent publisher Edition After Hand will be working with a bookstore and exhibition under the title Reading Machines - unfolding books and archives. The Publisher hereby initiates a multiannual cooperation with the exhibition space on publications, research, exhibits and bookstore. The basis the project is a series of switching actions between the exhibition and book room, and a gradual unfolding of possible passages between contemporary art and contemporary poetry, which among other things can reflect and discuss linguistic and technological operations and their aesthetic effects. Reading Machines presents works by Henrik Have and Jan Bäcklund, publications from the Swedish publisher/journal OEI, and unfolds books by Cecilia Grönberg and Jonas (J) Magnusson.


CECILIA GRÖNBERG & JONAS (J) MAGNUSSON
Cecilia Grönberg og Jonas (J) Magnussons bog, Omkoblinger, har både format og grafisk design efter De Gule Sider. Den 1056 siders mursten danner et arkiv og en topografi for konceptuelle operationer og digressioner ved at trække på det 20. og 21. århundredes diskussioner om det dokumentaristiske i litteratur og fotografi. Omkopplingar er en udforskning af transskriptionens og overføringens poetik, af forflytning og rekontekstualisering, og af æstetikkens og arbejdets rum. Grönberg og Magnusson er begge en del af OEI, som er præsenteret i Kunsthal Aarhus’ nye boghandel.

In their book Omkopplingar [Reconnections] Cecilia Grönberg and Jonas (J) Magnusson resembles the Yellow Pages in its graphic design and format, the 1056-page tome forms an archive and a topography for conceptual operations and digressions, tapping into the 20th and 21th century documentary and documentarist discussions in literature and photography.Omkopplingar is an exploration of a poetics of transcription, of transfer, relocation, recontextualisation, and of the aesthetic – and working – space. Grönberg and Magnusson are both a part of OEI which is presented in the new bookstore in Kunsthal Aarhus.

HENRIK HAVE
Henrik Have har siden slutningen af 60’erne arbejdet konsekvent med bogen som objekt, installation, matrice og maskine. I 1973 etablerer han forlaget Edition After Hand, som en kunstnerdrevet situation, der arbejder med bøger og objekter. Forinden havde Have bruget betegnelsen After hand som titel og begreb i en række bogobjekter, der bedst kan beskrives som situationistiske bogmiljøer og aktionsromaner. Objekter og installationer udfoldet fra poser, kufferter og æsker, der danner kartografier og partiturer med lingvistiske strukturer og koncepter oftest omhandlende billedpolitik, antipsykiatri, system- og kapitalismekritik.

Henrik Have has since the late 60s worked consistently with the book as object, installation, matrix and machine. In 1973 he established the publisher Edition After Hand, as an artist-run situation, working with books and objects. Before that Have had used the term After hand as title and concept in a number of book projects which can best be described as situationist book environments and action novels. Objects and installations made from bags, suitcases and boxes that form cartographies and scores with linguistic structures and concepts most often dealing with image policy, anti-psychiatry, critique of system and capitalism. 


AFTER HAND ARCHIVE / / / READING ROOM
After Hand har som forlag eksisteret siden 1973. Den redaktionelle holdning er forbundet med kunstnerisk praksis; Henrik Haves. Forlagets program er funderet i en uafhængig produktion, for med hånden og mediet som erkendelsesteori; at formindske afstanden imellem tanke og fysisk objekt. Med serien After Hand Archive genudgives og genforhandles manifeste udgivelser, der i sin tid var af radikal karakter og omhandlede den kommende kunst. Udgivelserne vil fungere som materiale til kunstnerisk forskning og som partiturer til at se på fremtiden gennem historien; heriblandt kunsthallens forskningsprojekt omkring bogen/udstillingen Århus rapport 1961-1969.

After Hand has existed as publishers since 1973. The editorial position is associated with artistic practice; that of Henrik Have’s. The publisher’s program is grounded in an independent production, with the hand and the media as epistemology, to reduce the distance between thought and physical object. The series After Hand Archive republishes and renegotiates manifest publications, which in its time was of radical nature and concerned the upcoming art. The publications will serve as material for artistic research and as scores to look at the future through history; including Kunsthal Aarhus’ research project on the book/exhibition århus rapport 1961-1969. 

JAN BÄCKLUND
Jan Bäclund arbejder med forholdet mellem koncept (tekst, billede, idé) og stof (bog, værk, ting & sager), samt med opløsning af forholdet mellem tanke (koncept) og fysisk objekt (stof). Omdrejningspunktet er samlingen og arkivets metafysiske drama, som det udspiller sig mellem idéen og genstanden, og som har med erindring, bærbarhed og reproducerbarhed at gøre. Gennem komplekse sammenstillinger af bibliografiens eksakte notering, arkivets kategorisering og læsemaskines hukommelse fremstilles en model for den mindrebemidlede samler.

Jan Bäcklund works with the relationship between concept (text, image, idea) and substance (book, work, all sorts of things), and the dissolution of the relationship between thought (concept) and physical object (substance). The focal point is the collection and the metaphysical drama of the archive as it unfolds between idea and object, which has to do with memory, portability and reproducibility. Through complex combinations of exact quotation of the bibliography, archive categorization and the memory of the reading machine a model is produced for the less fortunate collector. 

Glenn Christian : HYDRA!



HYDRA! består af en serie forskellige tekstformater; breve, dialoger og digte, som danner en flosset, skizofren digtmaskine der bl.a. kredser om (be)grebet udkant. Teksterne låner og agere stemme fra en anden verden eller blot fra randzonerne af den menneskelige psyke, kultur og civilisation.


HYDRA! er Glenn Christians fjerde udgivelse på Edition After Hand. 


HYDRA!
Glenn Christian
Edition After Hand
2013

form: Mathias Kokholm
isbn: 978-87-90826-42-0
tryk: Specialtrykkeriet Viborg
1. udgave 1. oplag

96 s., 160 kr.

HYDRA! udkommer d. 21. juni.
Bogen lanceres ved fernisering for udstillingen Reading Machines i Kunsthal Aarhus d. 21. juni kl. 18:00. Oplæsning af bogen ved digter Rasmus Graff.

*Læseprøve* Jan Bäcklund / Arkivets Samlede Skrifter : Om Kartotekskortet / Vi folder vores bibliotek sammen / Forsøg til en gnostisk samlingsvoodoo for mindrebemidlede



Jan Bäclund arbejder med forholdet mellem koncept (tekst, billede, idé) og stof (bog, værk, ting & sager), samt med opløsning af forholdet mellem tanke (koncept) og fysisk objekt (stof). Omdrejningspunktet er samlingen og arkivets metafysiske drama, som det udspiller sig mellem idéen og genstanden, og som har med erindring, bærbarhed og reproducerbarhed at gøre. Gennem komplekse sammenstillinger af bibliografiens eksakte notering, arkivets kategorisering og læsemaskines hukommelse fremstilles en model for den mindrebemidlede samler.


*Læseprøve*

Jan Bäcklund:
Arkivets Samlede Skrifter
5. serie
DIATRIBISKE KOMMENTARTEKSTER
OG ANDEN PARAPHERNALIA TIL
ORD – BOGEN
VOL. IV.A
Vedrørende Extatiken (den tørre afdeling)

Hæfte 2
Om Kartotekskortet
Vi folder vores bibliotek sammen
Forsøg til en gnostisk samlingsvoodoo for mindrebemidlede

*

Edition After Hand & forlaget *[asterisk]
2013
isbn 978-87-90826-68-0
Læseprøven omdeles gratis i Kunsthal Aarhus i forbindelse med udstillingen Reading Machines
48 s., 80 kr.

*Læseprøve* udgives i forbindelse med udstillingen Reading Machines i Kunsthal Aarhus; fernisering d. 21. juni kl. 18:00.

Det 4de bind, i den 5. serie, hæfte 1-4 i Arkivets samlede skrifter udkommer medio september.

Situationistisk Internationale : Situationistisk Revolution 1 — 3 [redaktør J.V. Martin]






Situationistisk Revolution 1 — 3
Situationistisk Internationale
redaktør: J.V. Martin
1962 — 1967 — 1970
After Hand Archive
2013

tilrettelæggelse: Mathias Kokholm
tryk: Specialtrykkeriet Viborg
isbn: 978-87-90826-43-7

136 s., 180 kr.

Med serien After Hand Archive genudgives og genforhandles manifeste udgivelser, der i sin tid var af radikal karakter og omhandlede den kommende kunst. Udgivelserne vil fungere som materiale til kunstnerisk forskning og som partiturer til at se på fremtiden gennem historien.

Serien After Hand Archive lanceres i forbindelse med udstillingen Reading Machines i Kunsthal Aarhus; fernisering d. 21. juni kl. 18:00.

Henrik Have : The quick brown fox jumps over the lazy dog



The quick brown fox jumps over the lazy dog
Henrik Have
After Hand Archive
1975/2013

tilrettelæggelse Mathias Kokholm
tryk Secialtrykkeriet Viborg
isbn 978-87-90826-41-3
2. udgave / 2. oplag,
32 s., 80 kr.

Med serien After Hand Archive genudgives og genforhandles manifeste udgivelser, der i sin tid var af radikal karakter og omhandlede den kommende kunst. Udgivelserne vil fungere som materiale til kunstnerisk forskning og som partiturer til at se på fremtiden gennem historien.

Serien After Hand Archive lanceres i forbindelse med udstillingen Reading Machines i Kunsthal Aarhus; fernisering d. 21. juni kl. 18:00.

Antonin Artaud : Revolutionære Budskaber [oversættelse/forord Peter Laugesen]



Revolutionære budskaber
– surrealisme og revolution, mennesket imod skæbnen, teatret og guderne
Antonin Artaud
oversættelse/forord Peter Laugesen
After Hand Archive
1976/ 2013

tilrettelæggelse Mathias Kokholm
tryk Secialtrykkeriet Viborg
isbn 978-87-90826-38-3
2. udgave / 2. oplag

32 sider, 80 kr.

Med serien After Hand Archive genudgives og genforhandles manifeste udgivelser, der i sin tid var af radikal karakter og omhandlede den kommende kunst. Udgivelserne vil fungere som materiale til kunstnerisk forskning og som partiturer til at se på fremtiden gennem historien.

Serien After Hand Archive lanceres i forbindelse med udstillingen Reading Machines i Kunsthal Aarhus; fernisering d. 21. juni kl. 18:00.

Monsieur Antipyrine – salon#2.: Danmark som psykopatologi : Poetofoben på briksen! [D.16.maj / kl. 19:00 / Caféteatret]


























Poesien er noget lort. Frygten for poesien er noget lort. Poesien klistrer til alt, det er umuligt at få den skrabet af hænderne, af penslerne, af væggene. Frygten for poesien skygger for alt, dens skygge forsvinder ikke lige foreløbig. Fra kunsten, kurserne, kunstskolerne og ministerierne. Men Monsieur Antipyrine stiller sig til tjeneste, den allestedsnærværende fobi skal kastreres, ødipuseres, infantiliseres, bindes og kneppes af mor, far og morfar og onkel Sigmund! Monsieur Antipyrine lover at tænde op for cigaren! Større ildebrande! Ned på briksen. Dér starter Monsieur Antipyrine — en triumf over poesien som alt-for-almenhuman aflejring, en triumf over frygten som alt-for-civil overbygning! Men Monsieur Antipyrine satser naturligvis større og stiler mod et gennembrud i helt overordnet størrelse. Monsieur Antipyrine, parcelhusenes og pastelfarvernes overmand! Lykkepillernes overmand! Distriktspsykiatriens overmand! Skide være med bureaukratiet! I har endnu intet hørt. Alle hæmninger står for fald, ingen vil holde noget tilbage, når Monsieur Antipyrines psykoanalyse er færdig … 

SØREN ANDREASEN deltog i kunstnerkooperativet Koncern°, der var virksomt mellem 1989 og 1993. Koncern°s måske mest markante aktivitet var udstillingen Koncern°/Willumsen, der fandt sted i 1992 på Willumsens Museum i Frederikssund. I de efterfølgende årtier har Andreasen gennemgået en kunstnerisk udvikling, der i visse henseender fremstår som en metamorfose og i andre henseender viderefører grundlæggende elementer fra udgangspunktet. 
    Andreasens position kan betegnes som kompromisløs. Dette gælder først og fremmest kunstnerens insisteren over for den institutionelle kontekst, men også mere generelt i forhold til diskursiveringen af det kunstneriske projekt. Andreasens værk finder tilsyneladende næring i en særegen opdyrkelse af forbindelsen mellem en minimeret forfinelse af de visuelle æstetiske virkemidler og en tilsvarende sensibilitet eller sensitivitet, ja, måske ligefrem hyperæstesi, når det gælder sproget. 
Der er på denne måde en direkte sammenhæng mellem de intensitetsregistre, som Andreasen kan mobilisere f.eks. i en serie diminutive linoleumssnit og i en efterhånden lang række mere eller mindre emblematiske begreber, hvoraf vi blot nævner ‘syntetisk adfærd’, ‘ny verden’ og ‘nervesystem’. Det er utvivlsomt muligt at betragte kunstnerens samlede visuelle og tekstuelle praksis som et semi-autonomt rum, der på denne måde defineres ud fra et vokabular af kritisk-funktionelle operatorer i konstant bevægelse mellem objektivitet og idiosynkrasi. Og man kunne udmærket forledes til at betegne denne særegne kunstneriske økonomi som en poetik. 
    Imidlertid er det karakteristisk, at Søren Andreasen fra først til sidst — og måske endda i voksende grad — har afvist det poetiske element på eftertrykkelig måde. Hermed synes kunstneren umiddelbart at videreføre en arv fra 1960’ernes Conceptual art, der i de fleste tilfælde også søgte at distancere sig fra det poetiske, eller det litterære generelt, først til fordel for det analytisk filosofiske og sidenhen den politiserede diskurs. Men når Søren Andreasen åbent vedgår sit ubehag ved poesi og poeter, må denne anfægtelse ses som udtryk for et mellemværende af mere grundlæggende karakter: en egentlig poetofobi. Spørgsmålet er nu, hvilken rolle dette ubehag spiller for kunstneren? Hvad er det han er bange for?

SALON#2.:
Danmark som psykopatologi: 
Poetofoben på briksen!
— billedkunstner Søren Andreasen 
i psykoanalyse v. Monsieur Antipyrine

CAFETEATRET 
SKINDERGADE 3 
KØBENHAVN

D.16. MAJ 
KL. 19:00–21:00


Kunstpublikationer 2013 : Overgaden (Kbh) . 3.–26, maj





MESSEÅBNING & FERNISERING

Fredag d. 3/5 kl. 17-20Empty

Danish artists' books - the exhibition, en udstilling som fejrer og stiller skarpt på den danske kunstnerbog, dens udvikling gennem tiden og det særlige format, som kunstnerbogen er. Udstillingen Danish artists' books - the exhibition er kurateret af Thomas Hvid Kromann, Maria Kjær Themsen og Louise Sidenius. 

– bl.a. med flere værker fra After Hand og særligt Henrik Haves bagkatalog


KUNSTPUBLIKATIONSMESSE

Fredag d. 3/5 - søndag d. 5/5.

Overgaden Institut for Samtidskunst har siden 2004 dannet rammen omkring KUNSTPUBLIKATIONER, en årligt tilbagevendende begivenhed, der stiller skarpt på kunstnerbogen og kunstpublikationen som en unik genre indenfor kunsten.

Følgende forlag fra ind- og udland vil være at finde på årets messe for kunstpublikationer:

After Hand (DK), Aki Books (NO), AKV Berlin (DE), Broken Dimanche Publications (DE), Diamond Docs Press (DK), Emancipa(t/ss)ionsfrugten (DK), Forlaget/tidsskriftet *[asterisk] (DK), Hurricane Publishing (DK), Internationalistisk Ideale (DK), Kulkælderen (DK), Motto Berlin (DE), N S E W (NO), OEI (SE), Pork Salad Press (DK), Space Poetry (DK), TTC Books (DK) og Yokoland (NO).

Messen åbner fredag d. 3. maj kl. 17-20. 
Messen er åben ml. kl. 12-17 lørdag og søndag.

Albertsen Fondens pris 2013 til Edition After Hands grundlægger Henrik Have













Edition After Hand og grundlægger Henrik Have modtager Albertsen Fondens pris 2013 for 40 års vedholdende og stædigt arbejde med at holde et åndehul åbent for eksperimenter med tekst, billede og objekt.

fra fondens presse-materiale.:

Albertsen Fondens priser 2013 på 2 x 100.000 kr. går til nytænkende formidling af nutidskeramik og til et sejlivet avantgarde-forlag. 

Grosserer Vilhelm Albertsen og hustru Inger-Cecilie f. Kjersgaards Fond, i daglig tale Albertsen Fonden, uddeler for tredje gang to priser på hver 100.000 kroner til støtte for, som det hedder i fundatsen, ”kunsthåndværk, særligt bibliofile værker, samt tiltag, der kan medvirke til at udbrede kendskabet til kunsthåndværk”. Årets to prismodtagere afspejler fuldt ud bredden i fondens formål. Copenhagen Ceramics har, med Bente Skjøttgaard, Steen Ipsen, og Martin Bodilsen Kaldahl som initiativtagere og tovholdere, skabt et nytænkende udstillingsforum for keramisk kunst. Henrik Have har med forlaget Edition After Hand siden 1973 banet vej for et mulighedsfelt for eksperimenter med tekst, billede og objekt – i bøger eller noget, der ligner. 

Billedkunstneren og forfatteren Henrik Have grundlagde Edition After Hand i Ringkøbing i 1973. Forlaget har med forbløffende konsekvens dannet ramme om et vedholdende og stædigt arbejde med at holde et åndehul åbent for eksperimenter med tekst, billede og objekt – objekter, der ofte har antaget bogform. Edition After Hand-udgivelser har ofte karakter af småtryk, som egentlig burde forventes at have kort levetid. Lægger man After Hands samlede produktion op i flok og følge, fremstår et imponerende helhedsbillede af spændende, tankevækkende og udfordrende måder at udforme publikationer på, med kendte og mindre kendte navne som skabere af avantgardistiske udtryk af absolut blivende værdi. 

Priserne uddeles torsdag den 25. april kl. 17 i festsalen, Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 København K. 

*



Auditorium H.G.5, bogobjekt af Henrik Have (UNOVIS, 1970)
 
 

Book object, text sequence and blood agar, bogobjekt af Henrik Francis Thomsen (Edition After Hand, 1976)












Oversættelsesserie.: Laura Riding, Lars Norén, Åke Hodell og Maurice Blanchot
, forfatter og oversætter Mikkel Thykier (Edition After Hand 2012-13)

 



HOVEDSPORET – et kredsløb, digtsamling af Henrik Have (Edition After Hand, 2012)