Lars Norén (f. 1944) er Sveriges internationalt mest anerkendte dramatiker. Fra 1963-1980 skrev han først og fremmest som digter i en vild og voldsom sprogudvikling, der førte frem mod en tæt, krystallinsk poesi med en stærk scenisk ladning. Fra 1980 blev den grundlag for en dramatik, der er stærkt naturalistisk, men åben for poetiske indfald, psykoanalytisk inspiration, diskussioner af kunst, kultur og politik samt menneskelige fortællinger på niveau med de største romaner. Lars Norén har dette efterår udgivet sit første skønlitterære prosaværk Filosofins natt siden 1980, der netop er blevet indstillet til Nordis Råds Litteraturpris 2013.
De tre skuespil Hævnarie, Trio til tidens ophør og
Fjerne rystelser handler alle tre meget direkte og oprigtigt om oplevelser af
svigt, død, sygdom og menneskers afhængighed såvel som udnyttelse af hinanden.
Det gør de både medfølende, humoristisk og konfronterende i en form, der
forener poesiens præcise eksistentielle nedslag og sprogtæthed med romanfortællingens
bredde og umiddelbarhed – men i en form der er dramatikkens alene.
I forlængelse
af den samlede udgivelse af Hævnarie, Trio til tidens ophør og Fjerne
rystelser, rejser sig spørgsmålet om hvorfor dramatik i Danmark er total
overset som en litterær, skriftlig kunstart, der ikke står tilbage for
litteraturens andre hovedformer, poesi og prosafortælling.
Hævnarie / Trio til tidens ophør / Fjerne rystelser udkommer d. 13. december 2012.
Oversætteren og forfatteren Mikkel Thykier udgiver i vinteren 2012/2013 en lille række
oversættelser, der rummer oversættelsen af Hævnarie, Trio til verdens ende og Fjerne rystelser af Lars Norén. I oktober udkom Maurice
Blanchots Dagens vanvid og Mitdødsøjeblik og Lisa Samuelssons oversættelse af LauraRidings En anonym bog (fra Apparatur nr. 6, 2003). I serien
udgives endvidere Åke Hodells erindringstekster om Gunnar Ekelöf. Den lille
serie diskuterer og kommenterer de enkelte tekster indbyrdes og udgør samlet
set en udfordring af de traditionelle opdelinger mellem skønlitteratur og litteraturkritik.
Denne udfordring er tilsvarende et gennemgående spor i Thykiers egen praksis. I
januar 2013 udgiver han bogen SUB ROSA, som er en selvstændig fortsættelse af de to essaysamlinger Entré (2009) ogRefleksioner i guld og bly (2010).
Lars Norén
Hævnarie
Trio til tidens ophør
Fjerne rystelser
Mikkel Thykier
Forord, oversættelse og efterskrift
Edition After Hand
2012
omslagsillustration Samlingens Afd.: Mrmbg
form Mathias Kokholm
tryk Specialtrykkeriet Viborg
isbn 978-87-90826-27-7
1. udgave – 1. oplag
176 sider 160 kr.
– køb Lars Norén Hævnarie / Trio til tidens ophør / Fjerne rystelser, Maurice Blanchot Dagens Vanvid / Mit dødsøjeblik og Laura Riding En anonym bog samlet for 300 kr. [inkl. porto]
– køb Lars Norén Hævnarie / Trio til tidens ophør / Fjerne rystelser, Maurice Blanchot Dagens Vanvid / Mit dødsøjeblik og Laura Riding En anonym bog samlet for 300 kr. [inkl. porto]